Da Niels selv havde udset sig en trøje og spurgte om jeg ville strikke den, så kunne jeg da dårligt sige nej :-) Jeg valgte at strikke den med 2 tråde Gästrike og det garn har jeg været rigtig glad for at strikke med.
Det er faktisk den første Annette Danielsen model jeg strikker (men absolut ikke den sidste!!) og jeg synes at opskriften er rigtig fint skrevet og resultatet er blevet rigtig godt.
Det tog lidt tid at få trøjen helt færdig - der skulle jo syes lynlås i og det har jeg heller ikke prøvet før, men heldigvis kom min mor forbi og hun hjalp mig godt på vej!
Faktaboks:
Model: Frost af Annette Danielsen
Garn: ca. 450 g. Gästrike (ca. 225 kr!!)
Pinde: Knitpro nr. 3
Ændringer: lavede både bullen og ærmerne et par cm. længere
Hot or not: Jeg synes den er super hot :-)