tirsdag den 19. oktober 2010

Fjerlet lækkeri

På trods af et hold i ryggen, er det lykkes at få nørklet lidt. Jeg har endelig fået gjort mit cockle shell scarf færdig :-) Jeg har snart været i gang med det i et år. Det har været sådan et projekt som ikke var for kompliceret, men som heller ikke var tv-strik og som jeg har nydt at vende tilbage til mellem alle de andre projekter. Så hvorfor er det først blevet færdig nu? Tjah, der har vist været for mange projekter der trængte sig på ;-) Kender du mon det ? Jeg er rigtig god tilfreds for jeg synes at garnet fremhæver det smukke mønster på en rigtig fin måde.

Jeg har lavet en ekstra mønster-rapport på hver halvdel af tørklædet og alligevel er det blevet lige lovlig kort. Næste gang ville jeg strikke 4 ekstra rapporter på hver halvdel. Mønstret hedder som nævnt Cockle shell scarf og er strikket i Suri Lace Alpaca fra Cherry Tree Hill, begge dele købt hos Fandango i Århus.

3 kommentarer:

  1. Det ser bare rigtig lækkert ud. Og kender det alt for godt. Har selv et strikkeri der ligger og samler lidt støv lige for tiden :)
    Hilsen Mivs

    SvarSlet
  2. Det er så fint. Og så blødt. Og så flotte farver. og i det hele taget bare så mums :-)

    SvarSlet
  3. Det er et meget smukt tørklæde, men kan godt følge dig i, at det måske lige er lidt kort.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...